Denmark

Første skridt i kortlægning af spøgelsesgarn i danske farvande

Ny rapport udpeger områder i danske farvande, hvor der er størst sandsynlighed for at finde spøgelsesgarn, og kommer med anbefalinger til aktiviteter mod spøgelsesgarn i Danmark

I Danmark er der ikke særlig meget fokus på spøgelsesgarn, men en ny rapport er måske første skridt i retningen af, at spøgelsesgarn kommer mere på dagsordenen, både i forvaltningen og i forskningen.

Miljøstyrelsen i Danmark har nemlig bedt DTU Aqua ved Danmarks Tekniske Universitet om at gennemføre et pilotprojekt, som skal indsamle viden om tabte fiskeredskaber i danske havområder. Det er der nu kommet en rapport ud af.

Torsk-Emil-Vesterager-roteret
Torsk fanget i spøgelsesnet. Foto: Emil Vesterager.

Risikoområder for spøgelsesgarn

Rapporten "Ghost nets—A pilot project on derelict fishing gear" kortlægger de steder i danske farvande, hvor der – i hvert fald teoretisk set – er størst risiko for at miste fiskeredskaber, og hvor man derfor kan forvente at finde flest spøgelsesgarn. De områder, rapporten udpeger som særlige risikoområder, er havet ud for Jyllands vestkyst, Jammerbugten, Tannisbugten og området omkring spidsen af Jylland, den vestlige Østersø, Langelandsbæltet, Øresund og området sydvest for Bornholm.

Risikoområderne er fundet ved at kombinere eksisterende data fra systemer, som opsamler information om fiskefartøjer og andre skibes positioner og aktiviteter (VMS og AIS). På den måde har forfatterne kortlagt de steder, hvor der er overlap mellem fiskeri med aktive redskaber (f.eks. trawl) og passive redskaber (f.eks. nedgarn), og hvor der derfor er risiko for, at redskaber kolliderer. Desuden har forskerne identificeret de steder, hvor der fiskes på rev eller ved skibsvrag, som redskaberne risikerer at hænge fast i. Og de har kortlagt områder, hvor der er overlap mellem fiskeri og stærk skibstrafik, som også indebærer en øget risiko for at miste fiskeredskaber.

Figur 6-2-foerste-skridt-DK-news-nov-2017
Eksempel på kort fra rapporten: Kortet viser, hvor der er overlap mellem passive og active redskaber i fiskeriet omkring den nordlige del af Jylland (i 2. kvartal).


Interviews med fiskere og sportsdykkere

Blandt de risikoområder, som kortlægningen peger på, har forskerne udvalgt tre fokusområder: Jammerbugten/Tannisbugten/området omkring spidsen af Jylland, Langelandsbæltet samt området sydvest for Bornholm. I de tre områder er 10 fiskere og 32 sportsdykkere blevet interviewet om, hvordan de oplever problemet med spøgelsesgarn.

Interviewene viser, at fiskerne generelt ikke anser spøgelsesgarn som et problem, hverken for fiskeriet eller havmiljøet, og de mister selv meget sjældent redskaber. De fleste af de interviewede fiskere giver udtryk for, at problemet var meget større tidligere, hvor det var almindeligt at smide sine udtjente redskaber i havet.

De interviewede sportsdykkerne angiver næsten alle, at de har set spøgelsesgarn under dykninger, primært på vrag, og de ser spøgelsesgarn som en sikkerhedsrisiko, og spøgelsesfiskeri som et problem.

Anbefalinger til flere undersøgelser

Som afslutning kommer rapporten om spøgelsesgarn i danske farvande med forslag til mulige indsatser, som kan skaffe mere viden om, hvor mange spøgelsesgarn der er i danske farvande, og hvordan man kan undgå, at der kommer flere. Læs anbefalingerne i boksen nedenfor.

Hent rapporten

Rapporten hedder “Ghost nets—A pilot project on derelict fishing gear” og er skrevet af specialkonsulent Josefine Egekvist, postdoc Lars O. Mortensen og seniorforsker Finn Larsen, DTU Aqua. Rapporten er bestilt af Miljøstyrelsen.
Download rapporten

Kontakt

Seniorforsker Finn Larsen, DTU Aqua, mobil: +45 2067 2800, e-mail: fl@aqua.dtu.dk

Anbefalinger fra rapporten
"Ghost nets—A pilot project on derelict fishing gear"

  • Undersøgelser med sidescan-sonar for at finde ud af, om der er mange spøgelsesgarn i de områder, som rapporten har udpeget som særlige risikoområder.
  • Analyse af data fra DTU Aquas trawltogter med Dana og Havfisken m.v. for at estimere den relative forekomst af spøgelsesgarn i danske farvande.
  • Undersøgelse af, om spøgelsesgarn er en væsentlig kilde til mikroplastik i det marine miljø.
  • Pilotforsøg med oprensning af spøgelsesgarn.
  • Informationskampagne rettet mod danske fiskere for at udbrede kendskabet til kravet om indberetning af tabte redskaber.
  • Vurdering af anvendeligheden af forebyggende og afhjælpende tiltag, f.eks.
    • Lovgivning om at afsætte bestemte områder til bestemte fiskerier for at undgå overlap mellem f.eks. aktive og passive fiskerier.
    • Frivillige aftaler med fiskere om at adskille områder med aktive og passive fiskerier.
    • Pant på fiskeredskaber, så det bliver økonomisk attraktivt at aflevere udtjente fiskeredskaber.
    • Tekniske løsninger, som kan hjælpe med undgå, at fiskere mister redskaber.
    • Anvendelsen af bionedbrydelige net.